Rekruttering

Den forkerte medarbejder kan kost dyrt - få hjælp til at finde den rigtige

Rekruttering handler om det perfekte match. Fagligheden er naturligvis en meget vigtig faktor, men lagt mere afgørende er kandidatens personlighed!

Hvem mangler på holdet?

Som leder bruges ofte kostbar tid på besværlige og tidskrævende ansættelsesprocesser, hvor risikoen for dyre fejlansættelser altid er i spil. Forkerte kandidater kan koste dyrt rent økonomisk, men kan i værste fald også skade omdømmet hos kunder eller samarbejdspartnere.

Enhver virksomhed eller organisation ønsker naturligvis at ansætte mennesker med en række kompetencer og egenskaber, der matcher godt til lige netop den pågældende virksomheds behov. Samtidig med at den faglige baggrund skal være i orden, skal den nye medarbejder også passe ind i virksomhedens kultur, værdier og ikke mindst i fællesskabet med sine nye kollegaer.

For både leder og medarbejder kan det imidlertid være vanskeligt at gennemskue og forstå sin egen organisation 100 procent, idet man selv er en del af den. Elementer i organisationskulturen vil være så indgroet i én, at man ikke længere bemærker dem på trods af, at de måske spiller en markant rolle i virksomhedens indbyrdes forhold.

Samtidig bliver vi som mennesker ofte tiltrukket af personer, hvor vi kan afspejle os selv i. Derfor vil du som leder være tilbøjelig til at vælge den kandidat, der minder mest om dig selv, også selvom det måske ikke er den profil, som I står og mangler i organisationen.

Derfor er det ofte en god idé at alliere sig med en ekstern konsulent, når der skal ansættes nye medarbejdere. En sparringspartner, der kan analysere det nuværende hold, og som i samspil med ledelsen finder frem til, hvilken type medarbejder, der vil styrke både samarbejdet og virksomheden.

Det perfekte match
Når vi har varetaget en virksomheds rekruttering, vil den nye medarbejder altid blive valgt på baggrund af dels en stor psykologisk indsigt, dels en bred faglig erfaring samt de korrekte værktøjer til at afdække den potentielle medarbejders personlige egenskaber og kompetencer.

Vores erfaring viser, at denne professionelle tilgang giver en stor værdi for virksomheden igennem hele udvælgelsesprocessen samt, naturligt nok efterfølgende, når medarbejderen indtræder i sin nye stilling. Den professionelle tilgang, hvor en ekstern konsulent anvendes, giver ganske enkelt en større sandsynlighed for et perfekt match.

Igennem en årrække har Bakgaard Consulting gennemført adskillige rekrutteringsopgaver, men vi har nu samlet kompetencerne på dette område i en selvstændig virksomhed, HR-Kompagniet, som indehaver af Bakgaard Consulting, Lene Bakgaard, også er partner i. HR-Kompagniet tilbyder især ansættelser af ledere, projektledere, koordinatorer og nøglemedarbejdere.